Vi er to søde piger, som søger en tredje, mand eller kvinde, til vores dejlige hjem!
Lejligheden er 120 kvm i alt hvoraf et rum på godt 16 kvm står ledigt fra 1. februar 2018!
Lejligheden: Beliggende på Niels Juels Gade 66, 4. sal, Aarhus N. Fantastisk beliggenhed ift. uni og byen.
Lejligheden har store fællesarealer med entré, stue og køkken-alrum. Der er vaskemaskine og tørretumbler på badeværelset. Lejligheden har desuden et kælderrum og dertilhørende gårdhave, som deles med andre naboer.
Om os: Vi er to piger på 22 og 24, som studerer henholdsvis kandidat i socialt arbejde og psykologi i Århus.
Vi synes det er rart at kunne se film eller lave mad sammen i fællesarealerne, men der er bestemt også plads til en lukket dør. Vi har en meget afslappet atmosfære i lejligheden.
Når det er sagt, er det vigtigt for os at vi tager hensyn til hinanden og udviser respekt. Rengøring og ryddelighed i fællesarealerne sætter vi begge en dyd i
Husleje: 4.500 kr. + el. og antenne regning hver 3. måned cirka
Når du flytter ind skal du indbetale depositum på 10.000 kr. til vores udflyttende roomie, som du selv får tilbage ved udflytning.
-Men skriv en besked til mig, hvis dette er noget for dig, eller du kender én det kunne være aktuelt for!